Miljø-mismanagement i 27 år
07.06.2013
Det dominerende og langvarige problem i dansk miljøpolitik er, at myndighederne i snart 30 år har forudsat, at den såkaldte minimumslov (Justus von Liebig, 1855) kan anvendes ved udformning af strategien for forbedring af vandmiljøet. Men dette er langt fra tilfældet.
Minimumsloven, der udtrykker, at plantevæksten (algerne) begrænses af det næringsstof, der er mindst af i forhold til behovet, gælder i kontrollerede laboratorieforsøg med en veldefineret planteart og et veldefineret næringskrav. Men i vandmiljøet findes mange forskellige arter med vidt forskellige næringskrav. Endvidere er der stor interaktion mellem fødenettet og forholdene i vandmiljøet, når det drejer sig om fuld skala, hvorimod dette ikke er tilfældet i laboratorie-skala. Derfor er det en katastrofal fejl at overføre teorien fra minimumsloven til vandområderne og hele det marine økosystem.
Miljøskandalen har overlevet tre årtier
22.05.2013
Rapporten fra Natur og Landbrugskommissionen har fået den forvirrende titel ”Natur og Landbrug – en ny start”. I betragtning af, at natur og landbrug har levet side om side i hundreder af år, hvor landbruget har været en væsentlig bedre naturforvalter end myndighederne, havde det været mere rammende at kalde værket ”Natur og Landbrug – i fortsat sameksistens”. Selv om rapporten indeholder mange gode tanker og analyser, så er den ramt af især én stor, diskvalificerende fejl.
En af rapportens bærende søjler, der handler om vandmiljø, hviler på forkerte præmisser, hvilket gør store dele af rapporten ubrugelig. Det er nemlig med rapporter som med huse: "Selv den fineste bygning har tvivlsom værdi, hvis den står på et elendigt fundament". Mere herom under "Hovedproblemet".
Grænseværdien for Nitrat-N er 11,3 mg/l
23.04.2012
I Danmark har langt de fleste vandløbet indhold af nitrat, der ligger markant under grænseværdien udstukket af EU - kun et fåtal af danske vandløb ligger over.
 |
Når man gennemlæser danske eksperters utallige rapporter om det danske vandmiljø, så er det meget uklart, hvilket niveau for kvælstof i vandløbene Naturstyrelsen og eksperterne egentlig mener man skal opnå i Danmark. Men klart er det, at jo lavere tallet kan blive, desto bedre mener Naturstyrelsen, at naturen har det. Og det selvom målingerne viser, at vandløb, der ikke er påvirket af landbrug, flere steder har et naturligt indhold af Nitrat - N på mere end 10 mg per liter. Sådan forholder det sig ikke hos vore kolleger i Tyskland og Holland.Grænseværdien for Nitrat i drikkevand og i vandløb er på 50 mg nitrat per liter og 11,3 mg/l når der måles i Nitrat - N. I de omfattende målinger fra danske vandløb, som Bæredygtigt Landbrug har lagt frem for Folketingets Fødevare- og Miljøudvalg, ligger det gennemsnitlige indhold på ca. 4,5 mg Nitrat - N per liter - eller 19,13 mg nitrat per liter. I Danmark har langt de fleste vandløb altså et indhold af nitrat, der ligger markant under grænseværdien udstukket af EU - kun et fåtal af danske vandløb ligger over.
Danske forskere er afhængige af politikerne
16.04.2012
”Det er ikke rimeligt at fortsætte dette illusionsnummer. Regeringen bør i stedet overveje at nedsætte et lille udvalg af danske og udenlandske forskere, der kan planlægge og gennemføre videnskabelige undersøgelser, der er nødvendige og derved skåner samfundet for fejlinvesteringer i milliardklassen.” Det var udmeldingen fra Jørgen Røjel i 1987 - situationen er den samme i 2012.
"Det er en beklagelig udvikling, der kan få alvorlige følger for folkestyret. Når videnskabsmænd blander politik ind i deres forskning, mister forskningen samtidig sin frihed, fordi forskerne bliver afhængige af politikerne."
Så barsk og kontant var udmeldingen fra en lang række internationale anerkendte miljøforskere, som for 25 år siden skulle evaluere kvaliteten af dansk miljøforskning blandt andet på Centret for Jordøkologi. De udenlandske forskere skulle redgøre for Folketinget om, hvorvidt kvaliteten af dansk forskning var så god, at den kunne bruges, når der skulle træffes politiske beslutninger.
"Vi tvivler på at Center for Jordøkologi i sin nuværende form kan bidrage væsentligt til anvendt forskning. Ja, rent ud sagt, så føler vi, at centret ikke lever op til dansk forskningsstandard. Forskerne tilføjede, at for det andet må man være mere opmærksom på behovet for at sikre, at alle målinger er pålidelige.
"Uden en pålidelig og kvalitetsbestemt sikkerhed i datakvaliteten, er der ikke megen troværdighed i de konklusioner, som er baseret herpå", var budskabet fra forskerne.
Dette kan man læse i bogen Fra Anarki til Hysteri - Dansk Miljøpolitik 1960-1990, hvor modstandsmanden Jørgen Røjel for alvor går i rette med den såkaldte NPO-redegørelse fra 1985, som senere førte til den 1. Vandmiljøplan fra 1987.
